Søg i denne blog

mandag den 25. marts 2019

Arbejde og værdier

Det er godt nok, længe siden jeg har skrevet et indlæg, men her kommer det.

Jeg har længe været frustreret over, at arbejde og familie sjælendt kan fungere sammen, uden at det går ud over den anden.

Vi har i år, været hårdt ramt af sygdom - opkast, forkølelse og dårlig mave. Vi har alle været nede at ligge, men børnene er mest ramt. Det giver en del sygdom til os forældre.
På min arbejdsplads, bliver vi kaldt til samtale, hvis vi har to sygdomsperioder indenfor seks måneder. Tja.... den "kvote" bliver hurtigt brugt. Faktisk har jeg allerede i år, haft lige så meget sygdom, som jeg havde hele sidste år. Avs, den er ikke rar og jeg er virkelig presset.

Jeg har muligheden for, at tage børn med på arbejde - alt efter hvad de fejler og om de smitter. Men altså, det er børn og som regel smitter det! Mine børn er som regel rigtig gode til at være stille og tage hensyn når de er med og jeg når faktisk meget af det jeg skal lave. Det er jo rart. Men jeg kan jo ikke have dem med konstant. Jeg tror heller ikke mine kollegaer er lige imponeret over børn på arbejdspladsen. De er nu også oppe i årene og har måske glemt det press man er i.

Nu har jeg fået mulighed for, at få en oldsag af en bærbar med hjem - når altså sygdommen kan planlægges! Ja ja, det er en forbedring, men chefen er stadig ikke imponeret når jeg den ene uge må være hjemme nogle dage og ugen efter kommer og spørg om jeg må låne den med hjem. Det er i øvrigt en dele computer blandt alle i afdelingen.

Alt dette, har fået mig til at tænke på hvilke værdier der for mig, er vigtig når det kommer til arbejde, mine børn og mit liv.
Jeg kan ikke undgå at arbejde. Det bliver i hvert fald svært. Jeg kan heller ikke, lademine børn passe sig selv. Det kunne jeg aldrig finde på, så hellere mangle et arbejde.
Men hvorfor skal det være så svært, at forene? Hvorfor har arbejdspladserne så stor modstand, mod at få det til at fungere?

Helt egoistisk, kan jeg jo ikke forstå, at en som mig, der er skide dygtig til mit arbejde (yes, og det står jeg ved, at jeg er), ikke må have en pc stående hjemme og have mulighed for, at passe arbejde og familie? Hvorfor ser virksomhederne ikke mere på de bløde værdier frem for tal?
En glad medarbejder producerer mere. Jeg tænker også, at en glad medarbejder der føler sig hørt og er med til at finde personlige løsninger, er mere glad for sin arbejdsplads og har større sandsynlighed for at blive på arbejdspladsen og ikke søge videre.

Tænk, hvis man som virksomhed, løsnede på arbejdstider og former, og gjorde det mere personligt? Jeg tror, at man på sigt, ville få langt gladere medarbejdere og mindre sygdom. En øv dag, bliver måske til en halv arbejdsdag (produktivitets mæssigt), frem for en sygedag.
Barn syg, bliver til en arbejdsdag der hjemme.
Den berømte "klat" sygdom, kan man måske komme udenom, ved at medarbejderen netop kan arbejde hjemme. Ærligt - jeg tager ikke på arbejde med voldsom kvalme, meget tynd mave eller en hovedpine jeg ikke kan klare med smertestillende - omvendt kan jeg ikke se, problemet i, at arbejde der hjemme. Det er på nedsat styrke, tæt på et toilet (eller som sidst jeg var syg, og brugte 100+ kleenex på 1 dag!!), man kan sidde i sofaen og tage det roligt.

Mon ikke, det er på tide, at virksomhederne ser forbi tal og statistikker og lidt mere på individuelle løsninger.

Jeg ved, i hvert fald, hvad jeg vil forestrække til hver en tid!

fredag den 30. oktober 2015

Travlt som aldrig før

Puha, det er længe siden jeg har skrevet.
Jeg har simpelthen haft for meget om ørene til at nå det hele. Ikke mindst mentalt.

Jeg er ved at færdiggøre min uddannelse og det betyder at jeg skriver fagprøve.
Det har givet en del flere bekymringer, da jeg virkelig kan mærke det både er længe siden jeg har haft "rigtig" undervisning, men også at den undervisning jeg har haft, måske ikke har været god nok.

Oven i det søger jeg arbejde, så jeg ikke skal på dagpenge. Det vil jeg meget gerne være fri for.
Men det giver alligevel noget stress, at det SKAL være minimum to stillinger om ugen, de skam oploades, tages skærm print og alt skal mailes som dokumentation. Det er rimelig omfattende oven i den proces det er at søge job.

Og så er vi bare hele tiden syge. Det tager tid og energi. Mit immunforsvar er helt sikkert nede på grund af stress.

Og der bliver også renoveringet, hvilket også er omfattende og fylde både psykisk, men også på måden vi bor.

Og nå ja, når jeg er i skole, foregår det 1.5 time væk. Per vej. Rent mentalt er det virkelig udmattende at bruge så meget tid på transport hver dag.

Jeg glæder mig til at være færdig med min fagprøve og forhåbentlig få et arbejde.
Det bliver en ny begyndelse i vores liv :)

lørdag den 15. august 2015

Det totale morgenkaos

Jeps. Hjemme hos os, kan morgenener være ret hektiske. De kan gå fra stille og roligt til totalt panik.

Jeg har den luksus at jeg først møder kl 9. Så i princippet har vi enormt god tid. Og det er ren luksus vi kan nyde morgenmad sammen og få en god start på dagen. Det værdsætter jeg virkelig.

Men panikken sker i det øjeblik jeg enten vågner lidt for sent, vi har glemt at smørre madpakker aftenen forinden eller pigerne har glemt at vække deres ører og alt skal gentages i det uendelige, hvor jeg til sidst ender med selv at gøre det.
Det kan også dreje sig om, et totalt hysterisk barn, der purre nægter alt.

Så kan jeg godt mærke at mit stressniveau stiger markant og tålmodigheden kommer gevaldigt på prøve :)

Ud af døren kommer vi altid, ogvi når det hele - til trods for at der må løbes lidt til tider.

fredag den 14. august 2015

Tidligt i seng

Jeg har selv haft første "arbejdsuge" denne uge. Jeg går i skolepraktik og da der er startet mange nye, har vi alle sammen haft en intro uge. Den har været kedelig, men det er også første gang de kaster sig ud i at lave en intro uge :)

Men trods den har været kedelig, har der været mange ting at forholde sig til.
Huske at være social med mennesker jeg ikke kender
Stressen jeg får ved nye steder, jeg ikke kender
Nye mennesker at forholde mig til
Lytte til en masse info
Tage notere af brugbare ting
Gruppe øvelser og test

Det fylder alt sammen. Især når hjernen stadig holder lidt ferie og ikke helt er klar til at starte hverdagen op. Det betyder også at jeg en del gange denne uge, enten har siddet halvsovende i en stol eller simpelthen gået i seng kl 21.
Jeg har ikke haft energi til noget om aftenen.

Men mon ikke de fleste,uanset om det er skole eller arbejde eller noget helt tredje, syntes det er svært at starte op efter en skøn ferie :)

tirsdag den 11. august 2015

Skolestart

Så ere det i dag, min (tydeligvis) store pige, starter i skole. 0.C. Hold nu op hvor er jeg stolt, spændt og ja, ord kan ikke helt dække det. Det bliver en spændende dag.

Vi som forældre må være der en halv time, hvorefter vi enten kan gå hjem, eller op i kantinen og få en kop kaffe  og kunne stille spørgsmål.
Det tænker jeg nok er meget fornuftigt.

Begge piger har ønsket og givet udtryk for at de gerne vil dele dagen. Vi deler så meget sammen som familie, og så giver det helt sikkert hende lidt ekstra støtte i at det kommer til at gå godt/kunne dele det med hendes søster. Og for den yngste, vil hun kunne huske tilbage, når hun engang starter i skole, og kunne huske at det ikke er så farligt.

Når skoledagen er slut og vi må hente hende, skal vi hjem. Mormor kunne desværre ikke få fri til at være med (hun bor i jylland, så det er ikke bare bare at være med til den slags), men til gengæld bruger vi skype meget, og hun vil enormt gerne høre hvordan dagen er gået. Derefter går vi op og får lidt frokost for at fejre den nye start i hendes liv.

lørdag den 8. august 2015

En tur på gården

I forgårs havde jeg pigerne med en tur ud på gården.
Vi bor mere eller mindre, midt inde i byen, så det er meget befriende at der kun skal en 10 minutters gåtur til, og så er vi på landet.

Vi fik os en is hver. Uhm, de er gode! Vi valgte chokolade og hyldeblomst.
Samtidig gik vi i boden og købte store og flotte gulerødder og en pose kartofler.
Bedre bliver det næsten ikke. Og så smager det bare så skønt.

Vi fik også set hestene og så var vi halvt inde og ae gederne. Kaniner fik vi også både set og aet. Jeg havde helt glemt hvor blød sådan en er :)

Jeg er lidt bange for gedernes horn. Og lidt bang for om de pludselig kan finde på at svinge med hovedet så hornene rammer, mens man står og aer dem.
Så vi stod i et "lukke". Der er to indgange ind til gederne for at forhindre de kan snige sig med ud. Så der stod vi fint og "beskyttet :)
Der kom en voksen ged og 2 store unger. Super hyggeligt.


tirsdag den 4. august 2015

Sommerregn

I dag har vejret bare været så skønt.
Solen har skinnet og vinden har været lun. Ja faktisk har det føltes det lidt som at blive krammet.

Min store pige manglede badetøj, så jeg tog en kort tur i centret.
Jeg fik prøvet et nyt mærke solcreme. P20, den er ligesom olie og trænger super hurtigt ind. Ingen fedtet hud eller hår som klæber til huden. Så den måtte jeg have en ekstra af.

Nå, men den store fik en Hello Kitty bikini - hun elsker den.
Og selvfølgelig kunne jeg ikke gå, uden at finde noget til min yngste. Jeg fandt en yndig blå kjole. Hun blev helt vild.

Og her til aften, ikke bare falder regnen - den slår ned og hamrer ind på ruderne. Jeg må indrømme jeg syntes det er ret hyggeligt. Og så kan jeg lide en friske, rene duft af regn.

Min kat er dog ikle helt enig. Hun sidder på kommoden ude på den lukkede altan og kigger på vinduerne, med et meget utilfreds udtryk, for til sidst at vende ryggen til.

Nu vil jeg smække benene op, og nyde lidt tv, inden jeg skal i seng :)